Social- og sundhedsassistent til substitutionsbehandling

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Social- og sundhedsassistent til Rusmiddelteamets Substitutionsbehandling
Rusmiddelteamets  Substitutionsbehandling søger social- og sundhedsassistent til fast stilling på 25 timer om ugen med tiltrædelse den 1. august 2023.

Rusmiddelteamet er en del af Morsø Kommunes tilbud til borgere med misbrugsproblemer/ afhængighedsproblematikker, relateret til alkohol eller stof.
Tilbuddene i Rusmiddelteamet omfatter blandt andet visitation/udredning i forbindelse med alkohol-/stofbehandling og substitutionsbehandling.

Substitutionsbehandling af stofmisbrugere er en behandlingsform, hvor selve behandlingen tjener det formål:
• At stabilisere stofmisbrugeren
• At bringe det illegale misbrug af opioider til ophør

Lovgrundlaget for Substitutionsbehandling er Servicelovens 101 og  samt medicinsk behandling efter Sundhedslovens 142.

Behandlingen består af:
• En læge- og sundhedsfaglige del, hvor borgeren får ordineret substitutionsmedicin.
• En socialfaglig del, der har til hovedsigte at hindre en yderligere funktionsnedsættelse og medvirke til, at patienten får forbedret sin sociale og personlige funktion og dermed oplever en forhøjet livskvalitet.

I Substitutionsbehandlingen er der ansat 3 medarbejdere og behandlingen består af flere opgaver:
• Socialfaglige opgaver som samtaler med borgerne om deres misbrug og eksempelvis at rådgive borgerne og hjælpe med kontakten til andre samarbejdspartnere, samt opfølgning på den sociale behandlingsplan..
• Sundhedsfaglig del af substitutionsbehandlingen så som udlevering af medicin, medicinadministration samt opfølgning på kroniske lidelser og skader efter misbrug

Dine opgaver vil være:

  • Udlevering og opstart af substitutionsmedicin
  • Administration af substitutions- og støttemedicin
  • Almen sundhedspleje, ledsagelse til læge, sygehus mv.
  • Tilrettelæggelse af sygeplejefaglige indsatser
  • Udredning/modtagelse af borgere i subklinikken
  • Opfølgning på behandlingsplaner
Vi forventer:
• En uddannet social- og sundhedsassistent, gerne med erfaring fra psykiatri (ikke et krav)
• Et højt engagement i.f.t at arbejde med gruppen af udsatte borgere
• At du kan agere og udholde at være i vanskelige situationer i kontakten med borgerne
• En åben og direkte kommunikationsform, og at du ser værdien i tværfaglighed
• At du er omstillingsparat og fleksibel

Vi tilbyder:
• Et spændende og afvekslende arbejde med både korte og langvarige forløb med borgeren
• Teambaseret tværfagligt samarbejde, med høj grad af faglig sparring med kompetente kollegaer
• Fokus på forebyggelse og sundhedsfremme
• Prioritering af faglig udvikling
• Fokus på trivsel på arbejdspladsen og krav om deltagelse i supervision
• Faste arbejdstider fordelt på 5 dage mellem 8 og 17

Arbejdsstedets adresse
Strandparken 48 + Nørregade 20

Løn og ansættelsesvilkår
Stillingen er omfattet af lokal løn. Løn og ansættelsesforhold efter gældende overenskomst mellem KL og den forhandlingsberettiget organisation.

Yderligere oplysninger kan fås ved Gruppeleder Rikke Lodberg på telefon 99706913
Ansøgningsfrist klokken 08.00 d. 15. juni 2023.

Vi forventer at afholde ansættelsessamtaler torsdag den 22. juni 2023

Forud for endelig ansættelse indhentes der børneattest.

Send ansøgning
Du sender din ansøgning ved at trykke på knappen Send ansøgning og udfylde den formular, som kommer frem. Det er også muligt at vedhæfte bilag som f.eks. ansøgning og CV i begrænset omfang. Kvalificerede interne ansøgere prioriteres.



 

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Morsø Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Morsø Kommune MOVED, Strandparken 48, 7900 Nykøbing M

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 15-06-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Ved skriftlig henvendelse: https://morsoe.emply.net/recruitment/vacancyApply.aspx?publishingId=b8de978d-7892-4064-9478-d1161a9f774b

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5849091

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet