Forebyggelseskonsulent til forebyggende hjemmebesøg

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Forebyggelseskonsulent søges til forebyggende hjemmebesøg

Har du lyst til at besøge borgere i eget hjem, hvor formålet er at støtte dem i at få et godt seniorliv? Er forebyggelse og sundhedsfremme blandt dine spidskompetencer? Drømmer du om at blive en del af et mangfoldigt sundhedshus, hvor forskellige fagligheder arbejder sammen om at give morsingboerne de bedst mulige tilbud? Er dedikerede og hjælpsomme kollegaer med til at give dig arbejdsglæde? Har du lyst til at have stor indflydelse på dine opgaver og din arbejdsdag? Så er det dig, vi står og mangler.

 

Sundhedsteamet på Sundhedscenter Limfjorden søger en forebyggelseskonsulent til fast stilling pr. 1. juni 2024 eller snarest derefter. Arbejdstiden vil ligge på hverdage, dog kan der forekomme arbejde enkelte weekender i løbet af året.

 

De forebyggende hjemmebesøg tager udgangspunkt i den enkelte borgers livssituation og kan omhandle emner som funktionsniveau, aktiviteter, kost, trivsel, socialt netværk, sorg og krise mm. Vi arbejder ud fra et rehabiliterende perspektiv, hvor målet med besøget er at fastholde og styrke den ældre borgers funktionsniveau og evne til at tage vare på egen sundhed. 

 

Om teamet

Sundhedsteamet består af sygeplejersker og kostvejleder, og vi arbejder tæt sammen med fysio- og ergoterapeuter fra Træningsteamet. Sundhedsteamets kerneopgaver er forebyggende hjemmebesøg, rehabilitering i forhold til diabetes, hjerte-kar-sygdomme, KOL og kræft, nikotinstop og -forebyggelse og vejledning i forhold til livsstilsændringer. 

Dine arbejdsopgaver vil variere og bl.a. ligge inden for følgende områder: 

  • Forebyggende hjemmebesøg til 65+ borgere og et årligt fællesarrangement
  • Udvikling af tilbuddet i samarbejde med kollega
  • Understøttelse af borgerens egne handlekompetencer – hjælp til selvhjælp
  • Tværfagligt samarbejde – også i forhold til brug af journalsystem

 

Vi tilbyder dig: 

  • Et spændende job, hvor du skal varetage borger- og patientrettet sundhedsfremme og forebyggelse bl.a. i forhold til Det Dobbelte Kram
  • Individuelt tilrettelagt introduktion og oplæring
  • Samarbejde med et engageret team, der brænder for forebyggelse og sundhedsfremme
  • Tæt tværfagligt samarbejde med andre aktører i kommunen bl.a. fysio- og ergoterapeuter og diætist
  • Mulighed for at udvikle dig og stillingen i samspil med teamet
  • Nærværende ledelse
  • At arbejde i en kommune, hvor der ikke er langt fra tanke til handling

 

Vi forventer, at du: 

  • Er uddannet sygeplejerske, ergoterapeut eller fysioterapeut og har bred faglig viden
  • Har en anerkendende og rummelig tilgang til andre mennesker
  • Har erfaring med samtaleteknikker og evner at skabe en tillidsfuld relation
  • Kan se borgerens egne ressourcer og identificere behov i forhold til forebyggelse og sundhedsfremme
  • Kan arbejde målrettet og struktureret, såvel selvstændigt som i team
  • Trives med en arbejdsdag, der varierer mellem hjemmebesøg og administrative opgaver
  • Har lyst til at tilegne dig ny viden og kompetencer
  • Har flair for og erfaring med at arbejde med IT 
  • Har lyst til at indgå i et dynamisk fagligt og tværfagligt samarbejde
  • Har gåpåmod, er positiv og udadvendt
  • Har kørekort og mulighed for at bruge egen bil

 

Sundhedsteamet er en del af Sundhedscenter Limfjorden, som er et bredt favnende hus, baseret på tre teams: Træningsteamet, Rusmiddelteamet og Sundhedsteamet. Vi holder til i et hus med en stor faglig spredning, men størrelsesmæssigt ikke større end, at vi kan arbejde tæt sammen.

Vi arbejder ud fra Morsø Kommunes slogan ”Sammen er vi bedst”. For os, der arbejder i Morsø Kommune, er det mere end bare et slogan, det er vores overordnede retning for at skabe de bedste resultater for borgerne i deres forløb hos os. 

Løn-og ansættelsesvilkår: 
Løn-og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst og principperne for ny løn. Stillingen er en fast stilling på 37 timer pr. uge. Tiltrædelse pr. 1. juni 2024 eller snarest derefter. Vi afholder samtale onsdag d. 17. april 2024 fra kl. 08:30.

Yderligere oplysninger:
Har du spørgsmål angående stillingen, er du velkommen til at kontakte Gruppeleder for Sundhedsteamet, Inge Gaardsted Bloch på 9970 6905.

Ansøgningsfrist: 
Du bedes sende din ansøgning elektronisk senest mandag d. 8. april 2024 kl. 08:00 via linket.
Morsø Kommune opfordrer alle kvalificerede uanset køn, religion og etnisk tilhørsforhold om at søge stillingen.

 

 

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Morsø Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Morsø Kommune, Strandparken 48, 7900 Nykøbing M

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 08-04-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6015308

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet