Barselsvikar for trivselsvejleder/støttepædagog i den lille gruppe i skole og SFO

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

”Kommer du og hjælper med at lave leg og læring sammen med os?” Vi er en lille gruppe elever på M. C. Holms Skole, som i hverdagen har et team af faste voksne omkring os. Èn af de voksne venter sig og skal på barsel. Af den grund kommer vi til at mangle en barselsvikar i det kommende skoleår.  

 

Om støttepædagogopgaven

Elevgruppen har det til fælles, at de er visiterede til specialpædagogisk bistand. Hverdagen indeholder pædagogiske opgaver omkring den lille elevgruppe, hvor formålet er at bidrage til at sikre trivsel, læring og udvikling for alle børnene og samtidig være med til at støtte mest mulig deltagelse så tæt på almen som muligt. Det er en støttepædagogopgave, som vi i det kommende skoleår kalder ”trivselsvejleder-opgaven”. 

 

I dette og de kommende skoleår vil vi arbejde mere målrettet på at alle børn skal opleve sig som en del af det større fællesskab, hvorfor børnene med specialpædagogisk støttebehov skal tilknyttes en kontaktpædagog – vi kalder kontaktpædagogerne ”trivselsvejledere”.   

 

Din stilling vil være fordelt med timer i såvel skole som SFO. Som støttepædagog (trivselsvejleder) er du hos os den gennemgående voksen for vores børns hverdag på M. C. Holms Skole og SFO, hvorfor vi også forventer, at du brænder for at arbejde begge steder.

 

Om stillingen

Vi forestiller os også, at du er pædagoguddannet eller pædagogisk assistent, og at du er relationelt velfunderet i samarbejdet med andre. 

 

Den lille gruppe hos os hed tidligere Savannen. Teamets opgaver som trivselsvejledere er målrettet børn med sociale, emotionelle eller udviklingsmæssige funktionsnedsættelser. Vi vægter, at du har erfaring med specialundervisning og specialpædagogik og/eller er lærenem, samarbejdsorienteret og motiveret for at lære det. 

 

I teamsamarbejdet vil du sammen med resten af teamet skulle perspektivere arbejdet med, synet på samt relationen til og mellem børnene. Dette fordrer, at du har et fagligt og velfunderet afsæt i arbejdet omkring kerneopgaven; børnenes trivsel, udvikling, læring og dannelse.

 

I skolen skal du lege med børnene omkring undervisningen og bidrage til at skabe det bedste undervisningsmiljø, så vores børn oplever skoleglæde og motivation for deltagelse. Du kommer til at arbejde sammen med lærerne som to-voksenordning men også som eneansvarlig for den understøttende undervisning. 

 

I SFO’en skal du sætte scenen for den gode SFO-eftermiddag og deltage aktivt i legen, så du bliver den rollemodel, som viser vejen ind i det gode fællesskab for alle børnene.

 

Vores SFO har legen og det gode fritidsliv som omdrejningspunkt. Vi har en eftermiddagsstruktur med mange forskellige aktiviteter, som børnene hver dag kan byde sig ind på.

 

Vi er organiseret i teams, og teamets fælles opgave er at arbejde aktivt med læring, trivsel og udvikling gennem en systematiseret tilgang til pædagogisk refleksion ved hjælp analyseværktøjerne KRAP, LP og den anerkendende tilgang. Vi forestiller os, at du har et fagligt og velfunderet afsæt i arbejdet omkring kerneopgaven; børnenes trivsel, udvikling, læring og dannelse.

 

Du vil møde en professionel, systemisk tilgang til arbejdet i dit team og overordnet arbejder skolen med afsæt i professionel kapital. 

 

Inden du søger stillingen, har vi en forventning om, at du har orienteret dig mod det pædagogisk-psykologiske grundlag for arbejdet med børn og unge i Morsø Kommune på www.mosaik.mors.dk og særligt orienterer dig mod Morsø Metoden. Yderligere info om M. C. Holms Skole finder du på https://mcholms.aula.dk

 

Om skolen

M. C. Holms Skole er indskolingsskolen i Nykøbing Mors, hvor alle byens børn fra 0.-3. klasse går i skole og SFO. Skolen har ca. 300 børn og 50 medarbejdere. Vi arbejder ud fra kerneopgaven Vi skaber mest mulig læring, trivsel, dannelse og udvikling for alle børn og unge på Mors

 

Vi er en skole med et særligt fokus på fællesskabets styrke. Alle børn skal være deltagere i de stærke fællesskaber, og vi skal gå forrest i den proces. Vi prioriterer bl.a. traditionerne, de omlagte skoledage, vores morgensang og samlingen dér højt. I både skole og SFO er vi ude og en del af naturen – udelivet er en stor del af vores hverdag. Lokalområdets mange muligheder bringes med ind i skolen, ligesom vi aktivt er ude og være en del heraf. 

 

For mere information

For øvrig information kan du kontakte skolen ledelse via 99 70 60 40. Vi imødeser et besøg på skolen forud for ansøgning.  Stillingen er et barselsvikariat på fuld tid med tiltrædelse 1. august 2024.

 

Vi glæder os til at modtage din ansøgning – fristen for ansøgningen er onsdag den 15. maj 2024.

Samtaler finder sted torsdag den 30. maj 2024.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Morsø Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Morsø Kommune, Grønnegade, 10a, 7900 Nykøbing M

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 15-05-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6044224

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet